For at forstå Flexhus skal man forstå hvad der manglede. Det er nemmest forklaret af Daniel Kongsgaard, der grundlagde konceptet.
Da jeg begyndte at tegne Flexhus, var det fordi jeg så et hul i markedet som ingen ordentligt fyldte ud. På den ene side stod typehusene. Deres prisstruktur er bygget op om en lav kvadratmeterpris i annoncen - men når kunden kommer ind og begynder at sætte tilvalg på, stiger prisen hurtigt og voldsomt. Det færdige hus ender 25-30% over annoncen. På den anden side stod skræddersyede arkitekthuse - smukke, gennemførte, men i et prisleje hvor kun en lille del af befolkningen kan være med. Huse for folk med 5-10 millioner i budget, ikke for førstegangskøberen eller børnefamilien. I mellem de to ekstremer var der ingenting der virkede ærligt. Det er det Flexhus skal være.
Daniel Kongsgaard, grundlægger og bygningsdesigner